Stop spild af frø...



Rigtig mange mennesker har fået øjnene op for, hvor let det er at lave sine egne planter idet man kan sikre sig frø til næste års dyrkning og man kan bytte eller dele med andre for på den måde sikre sig efterfølgere af de planter man holder af at have i sin have, på altanen eller i vinduet.
Men der er også andre frø der skal sås, nemlig frøene til de frøspirer der skal føre dette arbejde videre efter os, så vores plantekulturarv ikke svinder yderligere ind.Disse kulturbærere opstår let når vi deler vores frøoverskud og lader dem forundres over det lille mirakel der sker når man putter frøene i jorden og giver dem næring, det kan være i en potte i vinduet, på altanen eller i deres egen lille have i haven hvor de stille og rolig kan studere udviklingen. Lykkeposer til frøspirer er pakket til dette formål, med frø opdelt i 11 grupper, så indholdet af forskellige frø i hver pose, dyrkningsmæssigt passer sammen for at sikre det bedste resultat af dyrkningen.
Lykkeposer til frøspirer leverer også frø til Frihaver, Byhaver, Baggårdsprojekter, Taghaver, Boligforeninger, Asylcentre, Væresteder, Skoler, Fritidshjem osv. Frøene er gratis men man betaler for pakning og porto - Hjælp os med at støtte andre ved at donere dine spiredygtige overskudsfrø til os

torsdag den 30. januar 2014

1000interesser.dk....


Vi har oprettet en gruppe på 1000interesser.dk hvor alle der vil donere spiredygtige overskudsfrø eller formidle Lykkeposer til Frøspirer kan henvende sig

søndag den 26. januar 2014

Lykkeposer til Frøspirer på Linkedin...


For at kunne lave kampanger med vores samarbejdspartnere har vi lavet en gruppe på Linkedin

Gruppen henvender sig til formidlere og donatorer af spiredygtige frø til Lykkeposer til Frøspirer

Er du interesseret i at være med så finder du os her:

tirsdag den 14. januar 2014

Hvad sker der med lykkeposerne?




Når man som jeg, i en hyggelig stund, sidder og maser frø gennem en tragt ned i en vandballon, kommer man altid til at tænke på hvor lykkeposerne mon ender og hvad der kommer ud af dem, dette er der dog andre der må svare på, så hvis du eller en af dine har modtaget en lykkepose hører vi gerne herom og findes der billeder der viser hvad du fik ud af din lykkepose, bliver vi ekstra glade - Vi kvitterer med at sende en frisk lykkepose til de bedste historier

søndag den 5. januar 2014

Lykkeposer version 2014...

Så er der igen travlhed i hulen


Hen over 3 aftener er der lavet 400 lykkeposer med de ting der er aktuelle nu, Krydderurter, Tomater og Chili, desuden er der lavet 50 gavekort 


Her ses de første pakninger, fra venstre - BlomsterBines Blomsterbørn - Stærke Djævle - Hekseyngel - Sjove Driverter,
Forrest ses bagsiden af en portion med Stærke Djævle, indholdet af portionerne varierer alt efter lagerbeholdning, type og håndelag.  Der følger selvfølgelig en kort vejledning med hver portion


Det betyder at kassen er fyldt for nu, så kom frisk hvis du kender en der kan bruge en lykkepose, eller du har en aktivitet hvor de kan indgå