Stop spild af frø...



Rigtig mange mennesker har fået øjnene op for, hvor let det er at lave sine egne planter idet man kan sikre sig frø til næste års dyrkning og man kan bytte eller dele med andre for på den måde sikre sig efterfølgere af de planter man holder af at have i sin have, på altanen eller i vinduet.
Men der er også andre frø der skal sås, nemlig frøene til de frøspirer der skal føre dette arbejde videre efter os, så vores plantekulturarv ikke svinder yderligere ind.Disse kulturbærere opstår let når vi deler vores frøoverskud og lader dem forundres over det lille mirakel der sker når man putter frøene i jorden og giver dem næring, det kan være i en potte i vinduet, på altanen eller i deres egen lille have i haven hvor de stille og rolig kan studere udviklingen. Lykkeposer til frøspirer er pakket til dette formål, med frø opdelt i 11 grupper, så indholdet af forskellige frø i hver pose, dyrkningsmæssigt passer sammen for at sikre det bedste resultat af dyrkningen.
Lykkeposer til frøspirer leverer også frø til Frihaver, Byhaver, Baggårdsprojekter, Taghaver, Boligforeninger, Asylcentre, Væresteder, Skoler, Fritidshjem osv. Frøene er gratis men man betaler for pakning og porto - Hjælp os med at støtte andre ved at donere dine spiredygtige overskudsfrø til os
Lykkepose pakning og porto

NYHED!!!

Nu kan du også bestille en pose med gratis frø via MOBILEPAY på mobil 22797352 eller via Netbank 8510-0003638308
Husk at skrive adressen på modtager af frøbrevet
Betaling 25,-kr. dækker P&P

søndag den 5. januar 2014

Lykkeposer version 2014...

Så er der igen travlhed i hulen


Hen over 3 aftener er der lavet 400 lykkeposer med de ting der er aktuelle nu, Krydderurter, Tomater og Chili, desuden er der lavet 50 gavekort 


Her ses de første pakninger, fra venstre - BlomsterBines Blomsterbørn - Stærke Djævle - Hekseyngel - Sjove Driverter,
Forrest ses bagsiden af en portion med Stærke Djævle, indholdet af portionerne varierer alt efter lagerbeholdning, type og håndelag.  Der følger selvfølgelig en kort vejledning med hver portion


Det betyder at kassen er fyldt for nu, så kom frisk hvis du kender en der kan bruge en lykkepose, eller du har en aktivitet hvor de kan indgå

1 kommentar:

  1. Sådan en lykkepose kunne jeg godt bruge. Er i gang med at lave hjemmesiden naturens mad.dk og derfor eksperimenterer jeg og udvikler opskrifter med ingredienser man kan finde i haven og naturen
    Mvh Pia ( naturensmad.dk , også på Instagram )

    SvarSlet