Stop spild af frø...



Rigtig mange mennesker har fået øjnene op for, hvor let det er at lave sine egne planter idet man kan sikre sig frø til næste års dyrkning og man kan bytte eller dele med andre for på den måde sikre sig efterfølgere af de planter man holder af at have i sin have, på altanen eller i vinduet.
Men der er også andre frø der skal sås, nemlig frøene til de frøspirer der skal føre dette arbejde videre efter os, så vores plantekulturarv ikke svinder yderligere ind.Disse kulturbærere opstår let når vi deler vores frøoverskud og lader dem forundres over det lille mirakel der sker når man putter frøene i jorden og giver dem næring, det kan være i en potte i vinduet, på altanen eller i deres egen lille have i haven hvor de stille og rolig kan studere udviklingen. Lykkeposer til frøspirer er pakket til dette formål, med frø opdelt i 11 grupper, så indholdet af forskellige frø i hver pose, dyrkningsmæssigt passer sammen for at sikre det bedste resultat af dyrkningen.
Lykkeposer til frøspirer leverer også frø til Frihaver, Byhaver, Baggårdsprojekter, Taghaver, Boligforeninger, Asylcentre, Væresteder, Skoler, Fritidshjem osv. Frøene er gratis men man betaler for pakning og porto - Hjælp os med at støtte andre ved at donere dine spiredygtige overskudsfrø til os

tirsdag den 5. august 2014

Find Frønørden og få en LYKKEPOSE...

07.09.14: Økologisk høstmarked

I den kommende tid kan der høstes frø og i Forundringens Have kan du lære hvordan - Frønørden laver to rundvisninger, en for børn og unge og en for voksne - De første får et par Lykkeposer til Frøspirer med hjem efter rundvisningen og de sidste må selv høste lidt frø i haven bagefter


PROGRAM: 

For niende år afholder vi økologisk høstmarked - en festdag for hele familien:
  • Salgs- og infoboder med fodevarer, kosmetik, kunsthåndværk, energi, bæredygtig livsstil, planter, frø
  • Café med frokostretter, kaffe og kage
  • Uddeling af smagsprøver
  • Workshops med æblepresning, primitivt brødbagning, valse havre til lækker havregryn
  • Rundvisning i vinmarken
  • Rundvisninger i haven og andelsfrugthaven
  • - og meget mere...
Entre: Voksne: 50,- Børn gratis.



13.09.2014: Chilifestival



En ting Frønørden ikke vil undvære er chilifestival ved Bjarnes Frø og Planter, I år er Chilidronningen Vivi medarrangør, så der er lagt op til det Chilieste der nogensinde er set i DK

Alle børn og unge der finder Frønørden vinder en gratis Lykkepose til Frøspirer, tør du prøve at dyrke dine egne chili selv!!!




mandag den 4. august 2014

Lucas og KÆMPERNE...



Her ser du LUCAS, han har blandt andet dyrket "Krybende Kæmper" hvor ser de flotte ud, Godt Gået!!